Den danske rederikoncern DFDS har indført et nyt etisk regelsæt, som skal danne grundlag for etisk korrekt adfærd i tilfælde af interessekonflikter. Det skriver Maritime Danmark, som refererer DFDS Update.

– Vi har altid haft et ansvar over for samfundet og personer, der er forbundet med virksomheden. I de fleste tilfælde fortæller lovgivningen eller vores egen sunde dømmekraft, hvad vi skal gøre. Men vi har også pligt til at sørge for, at alle kolleger har en ramme, som kan bidrage til at løse potentielle dilemmaer og hjælpe os med at sikre, at vores samspil med hinanden og omverdenen er baseret på sunde etiske principper, siger DFDS topchef Niels Smedegaard i DFDS Update ifølge Maritime Danmark.

Det etiske regelsæt vil nu blive introduceret i forskellige lande.

 

Maritime Danmark/Aktiefokus