Sent i går eftermiddags advarede viceadm. direktør i DI Kim Graugaard i et brev til sine medlemmer om, at en strejke torsdag kan ramme virksomheder i transportbranchen.
Efter flere dages rygter om storstrejke på torsdag valgte Kim Graugaard dermed at tage affære med brevet, som Børsen er i besiddelse af.
– På nuværende tidspunkt er der risiko for, at den kollektive bustrafik og luftfarten bliver berørt, mens det for indeværende er mere usikkert, om virksomheder på godstransportområdet også berøres. Der er ikke kendskab til, at konflikten kan spredes til andre områder, men det kan ikke udelukkes, at LO’s planlagte stormøde i morgen onsdag den 2. februar i Odense kan risikere at optrappe konfliktrisikoen yderligere, skriver han i brevet.
Borsen.dk