Så er det atter blevet tid til årets begivenhed i den digitale del af den danske reklamebranche, Danish Internet Awards 2011 (DIA), hvor en jury sammensat af branchefolk uddeler priser til årets bedste online kampagner.
Danish Internet Awards byder på 11 kategorier, og originalitet er omdrejningspunktet i årets prisuddeling i modsætning til tidligere år, hvor det smukke og æstetiske har fyldt meget.
Det betyder, at alle indstillede online kampagner vil blive udsat for to hovedspørgsmål: Er det originalt og virker det?
Du kan indstille kampagner direkte via
DIA11’s hjemmeside.
Og du kan læse mere om de enkelte
kategorier her.
Det er 8. gang, at FDIM (Foreningen af Danske Interaktive Medier) afvikler DIA – de seneste fire år i samarbejde med Huset Markedsføring.
Konkurrencen løber i år af stablen den 7. april 2011 i Hal D på Nordatlantens Brygge i København, og deadline for indstillinger er den 25. februar.