Markedsføring bragte 15.3. et interview med Nils Priemé, formand for Dansk Magasinpresses Udgiverforening (DMU), hvor han bl.a. truede med at indrykke annoncer rettet mod Post Danmarks bladdistribution og prispolitik. Annonceindrykningen skulle så nærmest ses som DMUs forsøg på at komme i dialog med Post Danmark og undertegnede.
Nu er konfrontation jo ikke det samme som dialog. Jeg vil i stedet anbefale, at vi på god gammeldags vis sætter os sammen og taler om tingene, sådan som man nu plejer at gøre det, når man vil i dialog med hinanden.
Af interviewet i Markedsføring fremgår det, at der er en konkret anledning til, at DMU nu tager spørgsmålet op. Familie Journalen skulle i dele af Danmark være udbragt for sent, til trods for at bladet havde betalt ekstra, så bladene kunne omdeles på lige fod med almindelige breve (dag-til-dag levering, hvor vi normalt har tre dage til at omdele blade). Jeg har undersøgt den sag, og jeg må beklage, at Post Danmark her har begået en fejl. Den opstår i første runde, fordi bladene fra Allers side er mærket forkert. En besked om ændring af den oprindelige mærkning er på grund af misforståelser hos os ikke kommet de rigtige i hænde, og derfor er bladene omdelt for sent. Post Danmark har beklaget det skete over for Aller, der udgiver Familie Journalen, og den sag er ude af verden.
Størsteparten af interviewet handler om de priser, som Post Danmark tager for at distribuere blade. Nils Priemé sammenligner vores priser med de priser, som Posten Norge tager for at bringe et Se & Hør fra den ene ende af landet til den anden. Priemé når frem til, at portoen er 30 gange så dyr i Danmark pr. kilometer som i Norge. Enhver, der har beskæftiget sig blot en smule med distribution, vil vide, at “kilometerprisen“ er et absolut intetsigende begreb. Vi kører jo ikke afsted med forsendelser enkeltvis i taxa.
Man må få det indtryk ved læsning af artiklen, at Post Danmark generelt har meget højere priser end vores norske kolleger. Men man kan nu engang ikke hive et enkelt produkt ud af kataloget, sammenligne med det tilsvarende produkt i et andet land og derefter drage en generelkonklusion om prisniveauet i de to lande. På nogle produkter er vi dyrere, på andre er vi billigere. Derfor giver generaliseringen ikke et fair billede af Post Danmarks prisniveau i nordisk sammenhæng.
Jeg har en meget klar fornemmelse af, at DMU i virkeligheden først og fremmest er sur over det bladtilskud, som blev afskaffet ved forrige års finanslovforhandlinger. Det er til gengæld en beslutning, som DMU kun kan få ændret ved at henvende sig til politikerne. Det ligger uden for Post Danmarks kompetenceområde.
Lad mig til sidst sige, at det i interviewet har glædet mig at læse Nils Priemés indrømmelse af, at det ikke bliver nogen helt let opgave at få etableret et ordentligt distributionssystem, og at DMU derfor fortsat gerne vil i dialog med Post Danmark.
Den dialog deltager vi gerne i. Jeg er klar til at sætte et kryds i min kalender.