“Har du talt med dit barn i dag?“ Spørgsmålet dukker jævnligt op i trafikken – på kofangere eller i bagruder – og får én til at tænke på det hjemlige morgenræs… eller de hyppige hjemkomster efter ungernes sengetid. Hvad ville du svare?
Og hvad er svaret, hvis du på vej hjem fra jobbet møder spørgsmålet: “Har du talt med dine kunder i dag?“
Sidstnævnte eksempel er netop kernen i al markedsføring. Jo tættere – og mere relevant – kundekontakt, jo større kundeloyalitet. Derfor supplerer så mange markedsføringen med direct marketing… gennemfører responsaktiviteter en masse… og registrerer på livet løs i databasen.
Amerikanerne kalder det Customer Driven Marketing – eller kundebestemt markedsføring. Slut med at diktere, hvad kunden skal gøre. Det handler om at konstatere behov… og tilbyde skræddersyede løsninger.
Databasemarkedsføring? Ja – brug af registreret information i kommunikationen med kunder og emner. Kreativ brug, vel at mærke – så kunden oplever en relevans, der motiverer til at reagere. Til at svare. Resultat: Dialogmarkedsføring!

ER DU I DIALOG MED DINE KUNDER?
Hvis ja: Er dialogen optimal? Og hvis nej: Bør du indlede den? Det er nogle af de spørgsmål, du sandsynligvis får lettere ved at besvare efter deltagelse på “Dialogen – en lederkonference for markedsførere“.
Direct Marketing Klubben har indlagt en invitation til konferencen her i Markedsføring (er den faldet ud, så bestil en ny hos Ulla Bendix på tlf. 33 11 87 87). I den kan du læse om udbyttet ved at deltage. Om hvem klubben mener vil have størst udbytte af at deltage. Og hvem der vil gi’ dig en personlig vurdering af dialogens betydning – ud fra et både professionelt og privat synspunkt.
Konferencen giver stof til eftertanke. Til beslutningen på ledelsesniveau om den fremtidige marketingstrategi. Og til drøftelserne på medarbejderniveau om dens gennemførelse. Sæt derfor kryds i kalenderen ud for torsdag den 23. januar. Og husk, at sidste frist for tilmelding er den 6. januar…PERSON: