Blandt andet kan bannerannoncering tilbyde præcis målretning, fleksibel prisstruktur og muligheden for at styre integrerede kampagner på tværs af mange sites.

Men for at drage nytte af væksten er det vigtigt, at annoncørerne holder fokus på nogle få men væsentlige tips og fakta:

1: Der er for hver dag flere skærmtyper i omløb

Interaktivitet med forbrugerne vil øges over de næste 12 måneder. Alle tænkelige flader – fra vægge og vinduer til menukort på restauranter – bliver i stand til at interagere med forbrugerne, enten via berøring eller gennem smartphones. Vi ser allerede nu, at antallet af forbrugere, der altid er ”på” overalt  via smartphones og tablets er eksponentielt stigende, og selv i et svært marked skaber det mulighed for at øge kundernes loyalitet, hvis det gribes rigtigt an.    

2: Online video er ved at blive fremtidens massemedie

Online video appellerer i stigende grad til mærkevareorienterede annoncørers behov for at interagere med forbrugerne på måder, som bannerannoncering ikke formår, fordi online video ligger så tæt op af den oplevelse forbrugerne kender fra TV-reklamer.

I løbet af de seneste to år har væksten været signifikant inden for annoncører, som benytter sig af online video, og den tendens fortsætter i 2012.

Grunden til, at online video er et så effektfuldt medie er, at det, i modsætning til traditionel bannerannoncering, kan anvende kombinationen af lyd og levende billeder til at kommunikere komplicerede budskaber på en let tilgængelig facon. Og da online video kan målrettes mod den enkelte bruger, bliver virkemidlet yderligere forstærket. Endvidere giver onlinevideo en effektiv mulighed for at nå de målgrupper der er sværere at ramme på TV

Tal fra den internationale organisation for interaktiv markedsføring, IAB (Interactive Advertising Bureau), viser, at digital bannerannoncering med online video har overhalet search, som det hastigst voksende online annonceformat i Europa med en gennemsnitlig vækst på 21,3 procent. Ydermere spår analysevirksomheden, eMarketer, at online video fortsat vil stå for den største vækst i europæisk internetannoncering, og forventes at nå en omsætning på 850 millioner dollars inden 2015. I 2011 lå tallet på 150 millioner dollars. Preroll og mobilbannere vil være de mest populære digitale videoannonceformater i 2012, ifølge eMarketer.

3: Gør dig bekendt med de nyeste målingsformater

Vi ser allerede nu en tendens til, at de virksomheder, der markedsfører sig selv online er ved at indse, at antal klik ikke længere er det eneste saliggørende i forhold til at vurdere succeskriterier. Jeg tror, at det bliver vigtigt at fokusere mere på kvalitet og værdi, som for eksempel vigtigheden af brandbuilding. Hvilket faktisk også afspejles i den rapport, som vi hos Specific Media producerede sammen med Mindshare, ” Path to Conversion”, hvor det tydeliggøres, at bannere har markant mere effekt, end hvad klikraten angiver.

4: Digital musik går ind i en ny periode med eksponentielt stigende vækst

Forbrugernes tilgang til og forbrug af digital musik udgør en stejl, opadstigende kurve. I 2011 tog musikbranchen springet ind i fremtiden, når det gælder samarbejde med den digitale verden, snarere end at bekæmpe den. 2012 vil blive året hvor musikbranchen forløser sit nye liv i det digitale rum. Med succesdrivere som Vevo, Spotify, Sound Cloud, nyopstandne Myspace og det nye Google Music vil fokus i år være på spændende nyudviklinger, hvor vi vil se disse centrale aktører i markedet gå fra den ene succes til den anden.

5: Reklame er en investering – ikke en omkostning

Husk at reklamer har langsigtede fordele, der klart overstiger omkostningerne på kort sigt.  Også i trængte økonomiske tider, som dem vi ser nu. Reklamer bidrager godt nok mest til indtjeningen i samme periode som omkostningerne løber på, men den samme reklame vil fortsætte med at bidrage til indtjeningen i op til 3 år efter, at de sidste omkostninger er afskrevet. Og glem ikke, at reklamer sender et positivt signal til både kunder og investorer. Og den slags signaler er vigtige at sende i 2012!