Meget tyder på, at outdoor-markedet er på vej til at få en renæssance i Danmark. Out of Home Media har fx sat sig for at udfordre de to store bureauer, Clear Channel og AFA JCDecaux.

Nu er endnu en lille men seriøs spiller på gaden, det århusianske LiveSign Media, der allerede har deres store digitale skilte oppe 41 steder i 27 byer.

I modsætning til konkurrenterne er LiveSign Medias skilte få, men de store LED-skærme er til gengæld synlige i alt slags vejr – snestorme måske undtaget.

En anden pointe ved de store digitale skærme er fleksibiliteten: Skærmene er opdelt, så man kan køre op til seks kampganer på én gang. Desuden er de naturligvis ”rullende” i den forstand, at man kan køre budskaberne ud med fx 10 sekunders intervaller.

Se en film om de nye skærme her.

Fine resultater

Flere virksomheder har allerede testet de nye skærme. Vestjyllands Forsikring, Peter Larsen Kaffe, Realmæglerne Seeberg i Sønderborg og Mad Med Mere Nørresundby siger enstemmigt, at de mærker effekten af de digitale skærme.

En enkelt mærkede en salgsstigning på 67 pct., andre stigende trafik til hjemmesiderne og alle bemærker den øgede kendskabsgrad ved at være placeret strategisk rigtigt.

Salgsdirektør Anders Elbrønd fra Live Sign Media er ikke overrasket over kundernes tilfredshed:

– Vi er ikke overrasket over kundernes tilfredshed. Fleksibilitet og aktualitet bliver en større og større faktor i markedsføring i dag. Her har vores medie en kæmpe fordel i forhold til de traditionelle outdoor-medier, siger Anders Elbrønd.

– Det er også positivt at opleve, at kundernes kreativitet i forhold til mediet stiger i takt med, at de lærer det at kende. Udover kundernes tilfredshed er vi også meget glade for mediebureauer interesse for vores medie. Vi får flere og flere henvendelser som tiden går. Også hos mediebureauerne får kreativiteten fuld gas og det er fantastisk, slutter Anders Elbrønd.