Den digitale forbruger er for længst ”gået mobil”. Og ni ud af ti CMO’er spår, de vil bruge flere penge på mobile i 2015, end de gjorde i 2014.
Det er indlysende, men… ”og hvad så”?
– Efterhånden rykker alting til mobile enheder, fordi det passer til vores livsstil og fordi vi altid har mobilen på os. Blot se på de stigende tal for TV-kigning, bankforretninger, shopping og sociale medier, som vi tilgår via mobilen, siger Morten Dahl, Head of Sales hos Widespace.
Og det betyder at…?
– Hvis man som virksomhed eller brand skal være på forkant med udviklingen – og i flere brancher følge med konkurrenterne – så er der særligt seks trends, man skal holde øje med i 2015, fortsætter Morten Dahl.
– Den helt overordnede trend for 2015 bliver, at vores første og primære skærm og dermed kontaktfladen til forbrugerne vil være mobile. Som konsekvens af dette vil investeringerne i mobiludvikling – fra markedsføring over forretningsudvikling til nye teknologier – nå nye højder i 2015.
Widespace er en af Europas førende platforme for mobilmarkedsføring, og virksomheden spår ifølge Morten Dahl, at investeringerne især vil gå i denne retning:
1. Mere drama, mindre plat humor
Mobilen er vores personlige kanal, hvilket mange brands stadig kan blive bedre til at udnytte. I 2014 har vi kunnet se, hvordan den gode historie og dramaet i fortællingen er vokset i markedsføringen.
I 2015 vil vi helt sikkert se flere kampagner, der vil være mere underholdende og engagerende, i form af større følelsesmæssigt engagement, der ikke kun er baseret på humor, og hvor de direkte salgsbudskaber bliver nedtonet.
2. Ud med TV, ind med video
I forlængelse af ovenstående trend omkring underholdning og engagement, så vil video spille en større og større rolle. Gammeldags flow-tv fortsætter med at miste seere og fordi indhold i højere og højere grad konsumeres på mobilen, vil der vil blive sat flere ressourcer af til produktion af såkaldte “snack-videoer”.
Det er filmisk content, der både underholder og markedsfører. I forhold til at ramme yngre målgrupper tror vi hos Widespace på, at TV ikke længere vil være med i markedsføringsmikset.
3. Programmatic markedsføring får Europæisk gennembrud
Et af 2014’s buzz-ord var Programmatic; muligheden for at byde på markedsføringsmediers inventory i real-time, så annoncører kan optimere deres kampagne performance baseret på brugerdata.
Det har været et relativt stille start i Europa, men vi tror det for alvor tager fart i 2015. Tidligere benyttede udgivere primært programmatic til at komme af med annoncepladser, der ikke var blevet solgt. Nu er teknologien moden, og det vil give flere skræddersyede muligheder for at nå de rigtige målgrupper, på det rigtige tidspunkt, uanset om annoncekøbet er automatiseret eller ej.
4. Mobilshopping – direkte i annoncen
Måske bliver 2015 endnu ikke året, hvor den gamle pengepung erstattes af mobilen. Det sagt, så vil 2015 være et vigtigt år for mobiltelefonen som betalingsenhed, da betalingsløsninger som MobilePay, allerede har vænnet os til at betale med mobilen.
Apple, Google og Amazon driver udviklingen, men både banker og kreditkortselskaber er hurtige til at følge med. I 2015 vil vi se langt større salg via mobiltelefoner, og vi forudser, at det bliver muligt at sælge produkter via kommercielle budskaber på mobil og tablet – uden at forbrugeren nødvendigvis skal klikke sig videre til butikken eller give deres betalingsinfo.
5. Geo-targeting bliver nøgleord
Allerede i dag styrer geografisk placering ofte markedsføringen, og det har vist sig at være et meget magtfuldt redskab. Kombinationen af geo-targeting med andre typer af brugerdata, vil gøre det muligt for annoncører at blive langt mere præcise og vedkommende.
Det handler om at skabe relevans og sætte forbrugeren i centrum, hvilket der vil blive sat yderligere fokus på i 2015 ved brug af data, som kan forudsige forbrugeradfærd langt mere præcist, og skabe helt nye data-modeller for hvordan vi tænker markedsføring.
Sammen med teknologier i fysiske butikker som for eksempel iBeacons, vil brands få mulighed for at skabe synergier mellem mobiladfærd og ageren i den fysiske butik.
6. Der kræves flere KPI’er for succes
I 2014 er den traditionelle målestok for succes, CTR, blevet udfordret kraftigt. Efterhånden som budgetterne til mobilenheder stiger, så vil kravet om bedre målbarhed også stige.
CTR fokuserer udelukkende på forbrugerenes sidste skridt på rejsen, og ikke det større billede af forbruger-rejsen og de indtryk, den efterlader, hvilket mobilen i dag formår at gøre meget mere personlig og engagerende.
Vi har gennem lang tid målt på observation, købsintention og budskab, og vi tror på, der er mere, vi kan gøre for at måle den reelle værdi af en kampagne.
Eftersom vi får mere og mere data at styre vores kampagner efter, så vil vi også se nye modeller for, hvordan vi måler digital mobil succes i 2015, slutter Morten Dahl, Head of Sales hos Widespace.