Danske Lars Bastholm har fået æren af at lede cyberjuryen ved årets Cannes Lions og ser frem til prisfesten, som han, i cyberkategoriens tilfælde, forudser vil blive domineret af smartphones applikationer.
– Jeg er sikker på, at vi vil se et hav af iPhone-applikationer i år. Jeg tror mange bureau allerede nu har produceret en række applikationer for diverse kunder. Og fordi der endnu ikke er sat standarder for, hvad en god branded applikation er, vil vi i jury skulle arbejde meget på at sætte disse standarder, siger Lars Bastholm i et optakts-interview til Cannes Lions.
– Derudover håber jeg at se brugbare ”branded tools” og smarte forsøg på at lave interaktiv video. Endelig håber jeg på at se ting, som jeg overhovedet ikke kan forestille mig, siger Lars Bastholm.
Han giver følgende råd til den næste generation af kreative.
– Hvis din primære force er det digitale, skal du sikre dig at lære om storytelling. Hvis storytelling derimod er din force, skal du lære at tænke digitalt. De kreative, der mestrer brandingens kunst og samtidig er i stand til at navigere blandt de digitale kanaler, vil være dem, der styrer showet i fremtiden, siger Lars Bastholm, der bærer den amerikanske titel Co-Chief Creative Officer hos Akqa.
Cannes Lions skydes i år i gang d. 21. juni og slutter d. 27 juni.
Vi gør endnu engang opmærksom på deadlinen for kampklart kampagnemateriale:

  • Film Lions: 6. marts
  • Press Lions: 6. marts
  • Outdoor Lions: 6. marts
  • Design Lions: 13. marts
  • Direct Lions: 13. marts
  • Media Lions: 13. marts
  • PR Lions: 13. marts
  • Promo Lions: 13. marts
  • Radio Lions: 13. marts
  • Cyber Lions: 20. marts
  • Titanium and Integrated Lions: 20. marts

ac