Den 1. december starter Morten Grubak som Senior Art Director hos det digitale bureau Konstellation. Han kommer fra en tilsvarende stilling hos ADtomic.
Morten Grubak kommer til Konstellation med over 10 års erfaring fra den københavnske bureau-verden.
– I takt med en stor kundetilstrømning oplever vi samtidig en større efterspørgsel på stærke koncepter, der ganske vist er forankret digitalt, men som også spreder sig til mange andre medier. Derfor opruster vi på koncept-siden og glæder os til at få en ny legekammerat, som har en bred erfaring og er en dygtig håndværker, lyder det bl.a. fra Thomas Pries, kreativ direktør hos Konstellation.
Morten Grubak har tidligere gjort sig bemærket ved diverse awardshows i den danske reklamebranche. Sidste år vandt han eksempelvis Print-kategorien ved YCCA.
Udover sit virke i reklamebranchen har Morten Grubak skabt tøjmærket Offshore, der i dag sælges i Danmark, Holland og Singapore.