Pak mindre. Vej mindre. Betal mindre.
Sådan lyder reklamesloganet for det ny amerikanske luftfartselskab Derrie-Air, der med priser på godt halvandet USD per pund tager kampen op mod både konkurrenter og branchens CO2-udslip.
Strategien understøttes visuelt af firma-logoet, der er en fin, lille fjer på blå baggrund.
Annoncen blev indrykket en enkelt dag i tre Philadelphia-medier, The Inquirer, Daily News og philly.com, hvilket generede 2,7 mio. hits og over 210.000 sidevisninger
Det daglige antal af unikke brugere var mere end det dobbelte af det daglige gennemsnit på online-annoncer for regionens luftfartselskaber.
Dertil kommer PR, da historien gik – med lige dele smil og forargelse – ikke kun USA, men også kloden rundt.
Derrie-Air findes selvfølgelig ikke – jævnfør alene navnet.
”Men havde vi eksisteret, havde vi nok været totalt booket”, lyder reklamekampagnens trin 2, der løftede sløret for folkene bag kampagnen.
Kampagnen om det fiktive flyselskab og dets uden tvivl omstridte prissystem er et kreativt indfald fra mediernes annonce- og salgsafdeling.
Formålet er at kommunikere over for regionens annoncører, hvad annoncering i de tre medier kan indbringe.
Se kampagnen på
flyderrie-air.com, hvor du også finder
linket til den fiktive vægtbaserede pris-kampagne.
sd