De af jer, kære læsere, der er gamle nok til at huske Dirch Passers ”Mudderklire”-monolog fra 1969, vil formentlig huske situationen, hvor Passer fortæller, hvordan han fandt netop den kikkert, han står med i hånden.
Jo, han gik ind til en optiker og kiggede på kikkerter. Så gik han ud på gaden og prøvede den, og længere nede ad gaden fik han øje på en anden optiker, hvor han så gik ind og købte denne her.
I dag – godt 40 år senere – er det ikke en kikkert, der kan sørge for pris-overblikket, men derimod en smartphone med applikationen Scanlife installeret.
Jesper Stuhr, der er direktør for det det danske datterselskab i Scanbuy-koncernen, der står bag applikationen, siger:
– Med en Smartphone åbner der sig en verden af nye muligheder i vores daglige indkøbssituationer. Det er oplagt at bruge mobilen til at checke priser på julegaverne. Hvem der løber med handlen, er op til forbrugeren. Vores applikation og samarbejde med eksempelvis prissammenlignings-firmaer stiller blot nogle værktøjer til rådighed.
Han peger på, at især forhandlere af udstyr inden for radio, tv, computere, spil-konsoller, spil, musik og film alle har de bedste og mest ”vanvittig lave priser”.
– Med en smartphone og vores applikation kan man hurtigt scanne stregkoden på et produkt og via nettet få information om, hvor de bedste priser findes. Og det er da oplagt i forhold til forbrugerelektronik som tv, computere, konsoller, spil og musik, som alle har høj status her op til jul, lyder det fra Jesper Stuhr.
Som en ekstra finesse kan man fra telefonen sende en e-mail til sig selv eller andre som en huskeseddel eller for lige at se nærmere på tingne, når man sidder hjemme foran computeren.
Applikationen kan hentes i App.store på iPhone, Android Market på Android telefoner eller ved at sende en sms med teksten ”scan” til 1220.