På den jyske hede ligger kommunikationsbureauet Ib & Co. Bureauet er kommet helskindet igennem krisen, idet nogle kunder er gået, mens andre er kommet til. Og Ib & Co er vokset en anelse på medarbejdersiden.
Men den 1. februar fratrådte adm. direktør Mogens Sejer Iversen for at ”forfølge mine egne drømme.” Og ”det er sket helt uden dramatik.”
− Det er korrekt, at jeg er fratrådt, og at jeg har etableret et nyt selskab, der hedder Forenede Brancher. Det skal beskæftige sig med markedsføring uden at være en konkurrent til reklame- og kommunikationsbureauer, men de nærmere detaljer om mit nye forretningskoncept får du først i løbet af et par uger, siger Mogens Sejer Iversen. 
– Det er helt min egen drøm, jeg vil forfølge, og jeg har været meget glad for min tid hos Ib &Co.
Kan vi komme din nye idé en anelse nærmere?

− Kun at jeg inden for kort tid lancerer en tjeneste, som vil forbedre og optimere dialogen mellem danske marketingansvarlige og deres leverandører, slutter Mogens Sejer Iversen, der heller ikke mener, at Forenede Brancher saver de forretningsmæssige ankler af Huset Markedsføring.