
Disney sikrede sig i samarbejde med Specific Media, som er specialister i målrettede kampagner på nettet, en ualmindelig god dækning op til lanceringen af filmen Cars2 i efteråret.
Kampagnen gav således Disney ”effektiv frekvens, flot time spent og ikke mindst værdifuld dokumentration”, lyder det fra de involverede parter.
De gode resultater stammer fra en såkaldt ”prerolls-kampagne” som mediebureauet Carat ved hjælp af Specific Medias behavioural targeting-teknologi, altså netannoncer målrettede enkelte segmenter, anvendte da Disney i efteråret gennemførte kampagnen.
Prerolls er de små reklamespots, der bringes inden eksempelvis nyhedsindslag eller andre filmbidder, som onlinebrugerne selv vælger, om de vil se.
– Kampagnen har sikret høj dækning i målgruppen, hvilket preroll-netværket har bidraget til. Der har været 456.000 visninger, som har ramt 193.000 unikke brugere. Det skaber en effektiv frekvens på 2,36 på tværs af de forskellige sites i netværket. Og det er et meget tilfredsstillende tal, som viser, at behavioural targeting teknologien, som preroll-netværket bygger, på, sikrer høj effekt, siger digital account manager hos mediebureauet Carat, Per Trave Philipsen.
To andre nøgletal, som har stor betydning for Carat for at kunne måle effekten, er view through raten, som dækker over den procentdel af de eksponerede brugere, som har set prerollen til ende, og det samlede tidsforbrug på prerollen, altså time spent.
– 52 procent af de gennemførte visninger har set prerollen færdig. Det svarer til 240.000 afspilninger. Og den samlede tid, som brugerne har anvendt på prerollen løber op over 2.500 timer. Det er en enorm tilfredsstillende eksponering af brandet, som giver os nogle learnings vi kan bruge fremadrettet, siger Per Trave Philipsen.
Effekten og dokumentationsgraden er noget, som Per Trave Philipsen fra Carat, er meget begejstret for, og heldigvis er også kunden, Disney, tilfreds med resultaterne.
– Vi fik leveret en meget detaljeret dokumentation for kampagnen: Desto mere dokumentation, desto bedre for os. En stor del af øvelsen i denne kampagne var at få eksponeret brandet for de rigtige brugere. Og Specific Media leveret rigelig med dokumentation for, at vi er lykkedes med missionen, siger marketing manager Camilla Eghorn fra Disney.