Fremover skal Disney være legetøjets svar på Apple. Derfor skal alle Disney-butikker i den kommende tid relanceres efter Apple-store forbillede. Det sker selv under den økonomiske krise, og Disney søsætter nu en storstilet relancering af samtlige koncernens 340 butikker i USA og Europa. Samtidig planlægger koncernen at åbne en række nye butikker. Disney-butikkerne, der i dag minder mest af alt om en Fætter BR-butik, skal fremover være højteknologiske forlystelsesparker. Tanken er, at de skal være inspireret af Apple-stores evner til at tilbyde kunderne underholdning og mulighed for at afprøve produkterne.
Business.dk