For første gang forsøger Disney Channel at producere indhold målrettet kanalens skandinaviske seere.
Det drejer sig om en mini-sitcom i 25 afsnit, der bliver forfattet af Mette Lisby og Jesper Bæhrenz og produceret af det danske produktionsselskab Nobody.
Casper Bjørner, administrerende direktør hos Disney Channel Scandinavia udtaler i en pressemeddelelse:
– Vi er begejstrede over at arbejde sammen med Nobody på denne spændende produktion – som markerer vores første lokale mini sitcom produktion i Skandinavien nogensinde. Disney Channel har også en enestående succes og erfaring med at udvikle nyt talent over hele verden – og det er spændende og gribende at være med til at byde morgendagens skandinaviske stjerner velkomne ombord.
”Når klokkerne ringer”, som serien hedder, er en versionering af en amerikansk Disney-serie, der handler om børn, der bruger ”deres frikvarter til at finde på forskellige snedige planer – som omfatter alt fra at vinde en date med den kønneste pige til at forsøge at blive leder af diverse skoleklubber og sportshold”.
Nobodys kreative producer, Sofie Nyholm siger følgende om det forstående arbejde:
– Det er en fantastisk udfordring at producere en serie, som ikke bare lever op til den høje Disney standard, men også indeholder det særlige skandinaviske touch, der gør, at det lokale publikum kan relatere til serien.
Serien ventes at gå i luften til efteråret.
ac