Slikgiganten Mars har indgået en samarbejdsaftale med drømmefabrikken Disney. Under navnet ”My M&M’s Memorable Moments” kan slik- og Disneyfans på hjemmesiden mymms.com/disney bestille M&M’s med motiver fra Disneys univers som eksempelvis Mickey Mouse, Toy Story og Peter Plys. Det skriver adweek.com.
– Samarbejdet med Mars og My M&M’s tilføjer et sjovt element til festligheder overalt på en lunefuld måde, som kun Disney kan levere, siger Lance Gatewood, der er vicepræsident for mad, sundhed og skønhed i Disney Consumer Products. Det er dog en dyr fornøjelse at spise de kære Disneyfigurer i pastilform. En pose med 200 gram M&M’s koster 72 kroner – eksklusiv forsendelse.
ac