Happy Meals hos McDonald’s bliver ikke det samme, når Disney ikke længere vil lege med. Efter 10 års samarbejde stopper Disney nu partnerskabet med fastfood-giganten, så børnene fremover må undvære de små Disney-figurer i Happy Meal-pakkerne.
Officielt handler stoppet ikke om, at Disney ikke vil forbindes med junkfood, men ifølge avisen Los Angeles Times er det netop fedme-problematikken, der er problemet. Det benægtes dog af begge parter.
Aftalen mellem McDonald´s og Disney dækker endnu to film. Den næste Pirates of the Caribbean med Johnny Depp, Orlando Bloom og Keira Knightley og en tegnefilm om biler ”Cars”. MSOL