Disney Channel har valgt Naked Communications til at skabe langsigtet strategi for relevant webtilstedeværelse for The Walt Disney Companys tv-kanaler i Skandinavien.
I Norden gælder det tre tv-kanaler – familiekanalen Disney Channel, Playhouse Disney for førskolebørn og deres forældre, samt Disney XD, der viser komedie- og actionserier for børn og unge, og som er den eneste kommercielle kanal i udbuddet.
Om den nye satsning siger Veronica Lindholm, der er marketingdirektør hos Walt Disney Nordic.
– Vi ved, at vores seere har en stor interesse i at følge deres favoritprogrammer fra tv-skærmen til sociale medier og vi vil nu øge interaktionsmulighederne og virke mere på vores seeres vilkår. Valget faldt på Naked, da vi hos dem fandt en stærk kombination af kreativitet, strategisk tankegang og relevant erfaring.
Det bliver dog primært Naked i Sverige, der kommer til at arbejde med opgaven, og herfra siger kundeansvarlig Fredrik Svensson:
– For os er dette virkelig en drømmeopgave for et klassisk og sjovt varemærke. At arbejde med sociale medier handler frem for alt om at skabe konversationer og at have Disney som udgangspunkt, skaber forudsætning for at lave rigtig spændende og effektive kampagner.
Disney Channel, Disney XD og Playhouse Disney er en del af det internationale Disney Channels Worldwide network, som inkluderer mere end 100 kanaler med familieunderholdning, tilgængelige i 167 lande på 32 sprog.