”Et dansk K/S er en fortrinlig måde at optimere sin skat på.«

Sådan lyder det på en østeuropæisk hjemmeside, og ifølge dr.dk markedsfører og opretter en række danske og udenlandske skatterådgivere kommanditselskaber som skattefri.

Historien om kommanditselskaber er ikke ny.

I 2008 sagde den daværende skatteminister, Kristian Jensen, at han ville sætte en stopper for udnyttelsen af kommanditselskaber til gennemstrømning af skat, men der er altså stadig huller i lovgivningen, som rådgivere i lande som blandt andet Rusland, Ukraine og Baltikum udnytter og markedsfører.

Ifølge dr.dk har alene to skatterådgivere i København aktuelt registreret over 150 kommanditselskaber med tilknytning til udlandet.

Dr.dk/Business.dk