Et direct marketing-arbejde udført af Klausen + Partners for MAN Diesel & Turbo, EcoCam, var den store vinder, da Danmarks bedste DM-arbejder blev hædret i dag.
På bureausiden skilte Klausen + Partners sig med tre priser positivt ud.
Skarpt forfulgt af RelationshusetGekko og OgilvyOne med hver to.
Se alle vinderne – og juryens begrundelser for priserne – herunder.
Den Danske Direct Marketing Pris 2014
Case:
EcoCam – Small Data, Big Business
Virksomhed
MAN Diesel & Turbo
Primært bureau
Klausen + Partners A/S
Jury-begrundelse:
”EcoCam er en eksemplarisk kampagne, som med målrettet arbejde smelter nogle meget forskellige og uhomogene databaser sammen i en dybt involverende 1:1 aha-oplevelse, hvor modtageren får nogle ekstraordinære indsigter.
Både strategien, det kreative koncept og eksekveringen er i orden, og det hele står på et stensikkert fundament af gennemtænkt indsamling af data og grundig analyse og bearbejdning af dem.
Og en responsrate på over 50 pct. er imponerende. På et hårdt marked har man opnået en uhørt høj involvering – også internt hos salgsstyrken”.
Bedste brug af adresseløse
Case:
Klovn The Movie på Casino
Virksomhed
Danske Licens Spil
Primært bureau: RelationshusetGekko
Sekundært bureau: Netbooster
Tertiært bureau: Increase
Jury-begrundelse:
”Klovn er en klassisk adresseløs kampagne i ordets bedste forstand, hvor man får skabt involvering og en relation til helt nye casinospillere. Det vanvittige Klovn-univers rammer spot on i målgruppen og aktiverer noget latent energi. Kampagnen udmærker sig ved at tale produkt i stedet for at fokusere på chancen for gevinst. Og kreativt arbejdes der med flere varianter, så man tester i stor skala og bygger oven på den viden, man har. Også resultatet er en vinder værdigt. At aktivere 11 % af modtagerne på en udsendelse, der konkurrerer med alt mulig andet i postkassen, er i den grad godkendt”.
Bedste brug af data
Case
EcoCam – Small Data, Big Business
Virksomhed
MAN Diesel & Turbo
Primært bureau: Klausen + Partners A/S
Jury-begrundelse:
”EcoCam er en eksemplarisk kampagne, som med målrettet arbejde smelter nogle meget forskellige og uhomogene databaser sammen i en dybt involverende 1:1 aha-oplevelse, hvor modtageren får nogle ekstraordinære indsigter. Både strategien, det kreative koncept og eksekveringen er i orden, og det hele står på et stensikkert fundament af gennemtænkt indsamling af data og grundig analyse og bearbejdning af dem. Og en responsrate på over 50 % er imponerende. På et hårdt marked har man opnået en uhørt høj involvering – også internt hos salgsstyrken”.
Bedste brug af teknologi
Case
Alle mod 1
Virksomhed
Danske Licens Spil
Primært bureau: Vizeum
Sekundært bureau: Isobar
Jury-begrundelse:
”Alle mod 1 er en kampagne, som udnytter en teknologisk platform perfekt – og hvor man har haft et klart mål med at bruge netop denne teknologi. Konceptet er genialt, fordi det indeholder et socialt element, der egentlig er meget dansk: I fællesskab kæmper og spiller vi mod en, der sidder i toppen. Alle mod 1 integrerer og kommercialiserer de sociale medier gennem en vellykket symbiose af kreativitet og teknologisk tæft, og på den måde har man opnået en imponerende involveringsrate og fået det til at klinge direkte på bundlinjen. Det er 1:1 integration, når det er bedst”.
Bedste BtB kampagne
Case
MAN Diesel & Turbo: En pose originaler sælger mere…
Virksomhed
MAN Turbo & Diesel
Primært bureau: Klausen + Partners A/S
Jury-begrundelse:
”Kampagnens koncept ”It’s in the bag!” taler rent ud af posen og får målgruppen til at tænke forebyggende vedligeholdelse frem for reparation og ad hoc-løsninger. Kampagnen udnytter kundeindsigten effektivt helt ud i eksekveringen, og den performer tårnhøjt på alle elementer. Det er ikke bare solidt og driftssikkert håndværk, men også eminent kreativt tænkt, og det lykkes faktisk at flytte en adfærd på et traditionsbundet marked og levere overbevisende resultater. Ydermere styrker kampagnen MANs position som en videnspartner, der hjælper kunderne med deres forretning”.
Bedste BtC kampagne
Case
Pensionstallet
Virksomhed
PFA Pension
Primært bureau: Umwelt
Sekundært bureau: IUM
Jury-begrundelse:
”Her er en kampagne, som er kreativt lækker igennem alle elementerne. Pensionstallet arbejder imod strømmen og formår at involvere rigtig mange mennesker i et vanskeligt emne, som traditionelt er lavinteresse, men som med et sikkert greb vendes til noget, der giver værdi for den enkelte. Pensionstallet er i hele sin tilgang en meget moderne kampagne, som har noget simplicity over sig. Man tager fat i noget meget svært og går hele vejen for, at det skal lykkes. Med Pensionstallet har PFA skabt et begreb, som de ejer – og som har værdi mange år frem”.
Bedste Direct Mail
Case
Lykkelig uvidenhed
Virksomhed
IBM Danmark
Primært bureau
OgilvyOne worldwide
Jury-begrundelse:
”IBM gør noget, som de færreste store BtB-virksomheder har modet til. Med Lykkelig Uvidenhed overrasker de ved at benytte en næsten pixibogs-agtig kommunikation om et stort og komplekst område. Det fortjener at blive belønnet. Og det bliver det. Ikke kun med denne pris – men også i form af nogle fantastiske resultater. Kampagnen har en dejlig enkelhed over sig. Det hele er skåret ud i pap, man gør det komplicerede enkelt – og det enkle interessant. Billedsproget er skarpt og overbevisende med en fin emotionel vinkling i overskriften, og det hele er koblet utrolig godt sammen”.
Bedste loyalitetsprogram
Case
Tryghedsprofilen
Virksomhed
Tryg Forsikring
Primært bureau
RelationshusetGekko
Jury-begrundelse:
”Tryghedsprofilen er et forbilledligt eksempel på en ren dialogkampagne, som involverer kunden og munder ud i en god og relevant samtale med loyalitet til følge. Vi taler om det lange seje træk, om stor disciplin, vedholdenhed i arbejdet og meget kompliceret brug af data. Men man har ikke rystet på hånden. Strategien er klar i forhold til målet, og alt er konsekvent, stringent og supertydeligt eksekveret. At opbygge relationer ved at lade kunden gøre arbejdet og oven i købet vinde sympati ved det, er godt gået. Og så kan loyalitetsprogrammet oven i købet leve længe. What’s not to like?”.
Bedste stopeffekt
Case
IBM Flyttehjælp
Virksomhed
IBM Danmark
Primært bureau
OgilvyOne worldwide
Jury-begrundelse:
”Over for en målgruppe, der har deres fokus et helt andet sted, rammer denne kampagne lige i øjet, og der er en meget fin kobling mellem målgruppeindsigt og eksekvering. Man ved, at mange gazellevirksomheder vil vokse ud af deres rammer og bruger det som afsæt for det kreative. At dreje digital outsourcing over i noget fysisk, som man straks forstår, er ikke alene et godt greb – men også modigt af IBM. Ud over at vække opmærksomhed, får man outsourcing-begrebet beskrevet virkelig flot, og det er fornemt udført – med gode resultater for et overskueligt budget”.
Særpriser
Vinder af PostNord Danmarks Særpris:
Grafisk Arbejdsgiverforening & Nørgård Mikkelsen
Årets Direct Marketing Strateger
Henrik Jeppesen, Tryg Forsikring
Maria Furbo og Helle Windahl, RelationshusetGekko
Årets Kreative Team
Thomas Nørgaard og Lisbet Krøll, TN Reklame
Bedste Direct Marketing Project 2014
Jeanette Tui-Ehrenreich, Stine Kofoed Lakoseljac, Marie Louise Eriksen og Astrid Lilleås, CBS.