”Clear Vision in the Blink of an Eye” – Sådan hedder den DM-kampagne, som Klausen + Partners står bag for LEO Pharma.
Kampagnen for en øjengele er rettet mod praktiserende læger i en række lande og er en del af en såkaldt livscyklusstrategi.
– Fucithalmic har en lang og succesrig historie og sælges stort set i hele verden. På dette sene tidspunkt i produktets livscyklus er det afgørende at forny motivationen hos vores salgsselskaber til at gøre en særlig indsats overfor de praktiserende læger. Derfor allierede vi os med Klausen+Partners, siger Inge Boe, Marketing Manager, Corporate Marketing, Antibiotics/Diuretics hos LEO Pharma.
Og ifølge kontaktchef hos Klausen+Partners, Brian Carlson, er netop intern involvering af salgsselskaber, agenter og distributører med brugervenlige og effektive markedsføringsværktøjer en afgørende faktor for at kunne skabe det ønskede resultat.
DM-kampagnen skal fra først i maj implementeres både online og offline ved hjælp af et omfattende sæt af markedsføringsmaterialer og vejledninger.
Fucithalmic er for resten gel mod øjenbetændelse. Den har samme virkning som øjendråber, men skulle være nemmere at administrere.