Efter sommerferien åbner Dansk Marketing Forum et nyt juridisk center til medlemmerne og har i den forbindelse indgået et samarbejde med Aslaug Kleve Kiertzner, der kommer fra DR Jura og senest har etableret selskabet Reklamejura.
Det nye juridiske initiativ starter 1. august, hvor hun – i samarbejde med DMF’s sekretariatschef, Jan Maagaard, skal opbygge foreningens nye juridiske platform.

Voksende behov

–Markedsføringsloven og Lov om Ophavsret får stadig større betydning i branchen, og der er ingen tvivl om, at vores medlemmer oplever flere og flere komplekse og ressourcekrævende juridiske problemstillinger i det daglige. Derfor forekommer naturligt for os at etablere en rådgivningsservice, hvor medlemmerne kan hente praktiske råd i konkrete situat ioner, siger DMF’s adm. direktør Christian Bjerring.

Hotline

Målet med den nye rådgivningsservice er først og fremmest at give DMF’s medlemmer mulighed for at få en ukompliceret adgang til praktisk og professionel rådgivning med korte svarfrister.
Et væsentligt element i den nye juridiske service er derfor også oprettelsen af en juridisk hotline, hvor medlemmerne kan ringe ind.
– Vi stiller store krav til ekspertise og erfaring, og derfor er vi også meget glade for, at Aslaug Kleve Kiertzner starter hos efter sommerferien. Hun har lang og stærk erfaring fra både DR og Danske Reklame- og Relatationsbureauers Brancheforening, siger Christian Bjerring.

Kun medlemmer

DMF’s juridiske rådgivning – som bliver forbeholdt DMF’s medlemmer – bliver i første omgang belagt med en ”klik-afgift” på 500 kroner pr. rådgivning. Er det en problemstilling, som kræver længerevarende og mere detaljeret korrespondance, vil der være tale om individuel prissætning.