Det nye dagblad vil ikke kun gøre op med organisationsformen i dansk dagspresse.

Selve indholdet i avisen bliver også præget af en helt ny måde at tænke på. De 50 redaktionelle medarbejdere vil ikke blive delt i redaktioner på samme måde som på andre dagblade, hvor der findes særlige ind- og udlandsredaktioner. Avisen vil heller ikke have en Christiansborg-redaktion.

– Vi vil ikke lade os styre af hvad Ritzau vælger at bringe. Ritzau er et research-værktøj, og vi har underskrevet vores egen dødsdom, den dag vi begynder at bringe Ritzau-historier til læserne, siger ansvarshavende redaktør på det nye dagblad Kresten Schultz Jørgensen. Han har siden første maj været ansat på avisen og er i fuld gang med at realisere sine tanker om den nye form for journalistik.

– Verden har ændret sig i de sidste 50 år, men journalistikken har ikke fulgt med. Man har glemt at lave en avis, så den passer til den generation, som skal læse den. Vores avis skal derfor passe til det 21. århundrede, siger han.

Hans anke handler specielt om, det han kalder for institutionernes store indflydelse på indholdet af danske aviser.

– Vores målgruppe er ikke længere fokuseret på om det er højre eller venstreorienteret, eller om man er arbejdsgiver eller lønmodtager. Før i tiden var det enten eller, men den tid er forbi. Institutionerne har selvfølgelig en magt, og derfor skal vi beskæftige os med dem. Men institutionerne har ikke stor betydning for vores målgruppes dagligdag. De henter deres inspiration ad helt andre kanaler, siger Kresten Schultz Jørgensen, og tilføjer:

– Vi vil ikke møde op fordi en minister er kaldt i samråd. Men vi kunne sagtens forestille os at lade to mand flytte ind på borgen i to uger, hvis der foregår noget spændende. Forskellen er, at vi ikke er bundet op af mange års konservativ tankegang. Vi står med blank tavle, som kan fyldes ud. Vi bestemmer selv hvad der skal stå.

Han tror ikke på den opfattelse, at det postmoderne samfund ikke har en fælles historie eller sandhed.

– Nogle har oversat den moderne tid til, at der ikke er nogen struktur, ikke nogen orden. Det passer ikke. Den gamle orden er ikke erstattet med rod og selvfølgelig skal der også være orden i vores avis, siger Kresten Schultz Jørgensen.

Større frihed

Han mener, at tiden giver en grundlæggende større frihed i stofvalget. Han har ikke i detaljer lagt sig afgørende fast på avisens opbygning, men en mulighed er at etablere tre overordnede redaktioner/stofområder:

Livsstil, som omfatter alt lige fra sport og kultur til emner, der handler om at realisere sig selv.

Holdninger. Her finder man f.eks. det politiske stof. Men området skal opfattes meget bredere, fordi alle valg også med hensyn til livsstil og karrierevalg repræsenterer holdninger og værdier.

Business. Her finder man både erhvervsstof og privatøkonomi. Kort sagt alt, der har med penge at gøre.

Kresten Schultz Jørgensen udelukker ikke nogle underkategorier, men behovet for dybere indsigt i udvalgte områder vil også blive tilvejebragt gennem et ambitiøst netværk af freelancere.

En aktuel historie, der falder uden for denne trekant, kommer ikke i avisen.

Som aktuelt eksempel nævner han, at det nye dagblad ikke vil skrive et ord om 1. maj med mindre der ligger en vinkel i forhold til f.eks. livsstil. Han slipper ikke for at dække en række historier på lige fod med andre medier – som f.eks. valget i Holland, Farum-skandalen og udspillet til nyt medieforlig. Men de skal behandles på en anden måde, og så vil avisen på en række andre historier skille sig ud. Historien om rocksangeren Bono, der turnerer i Afrika sammen med den amerikanske finansminister ville formentlig have stået i det nye dagblad en uge før, den dukkede op i de andre aviser.