De danske avishuse har vinket farvel til mere end 500 millioner kroner i rubrik-annoncering over de seneste tre år. Krisen har slået luften ud af job-annoncering på print, lige som bil- og boligannoncering har fundet en ny og billigere eksistens på nettet. Og det er især de tætpakkede annoncer for netop job, biler og boliger, der har været veritable cash cows for de store morgenaviser. Alene sidste år forsvandt 60 procent af nedturen (300 millioner) ud af aviserne, viser tal fra Danske Dagblades Forening.
– Det er aviser, som Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, der traditionelt har haft flest rubrikannoncer, og det er tvivlsomt, om de har taget hele skraldet endnu, siger avisprofessoren Jørgen Poulsen fra RUC.
Børsen Mediemarked side 30-31.