Ikke nok med at Netdoktor fornylig måtte fyre 23 af de 63 ansatte – nu vil internettjenesten Doktor Online også skære kraftigt ned for de danske aktiviteter, skriver Politiken. Doktor Online, der er startet i Norge, vil reelt afvikle sin danske afdeling, således at tjenesten fremover bliver styret fra Norge. Årsagen til lukningen er ifølge adm. dir. Monna Nordhagen, at en overetablering af sundhedsportaler i Danmark, betyder for lange udsigter til en lønsom dansk tjeneste.