En dom for kursmanipulation var den direkte årsag til, at Brian Mertz Pedersen
forlod stillingen som direktør i Guava, også selvom virksomhedens bestyrelsesformand Ole Sigetty tidligere har udtalt, at han ønskede, at Brian Mertz fortsatte.
– Det er klart, at det har spillet ind (dommen, red.). Det bliver jo hevet frem i hver artikel, hvor man hiver historien frem. Jeg ønsker ikke, at det skal påvirke Guava negativt i det kommende års tid, hvor virksomheden skal udvikle sig, siger Brian Mertz Pedersen til Computerworld.
Han ved endnu ikke, hvad han skal beskæftige sig med, men det bliver ikke i internetmarkedsføringsbranchen i det næste halvandet år.
– Jeg har ingen konkrete planer (…). Det bliver dog ikke inden for samme branche, fordi jeg har en konkurrenceklausul for de næste 18 måneder, siger Brian Mertz Pedersen.
ac