Domino’s Pizza, som er Danmarks største pizza ”ud af huset” kæde, har valgt Vizeum som mediabureau i Danmark. Opgaven omfatter mediastrategi, -planlægning og -indkøb inden for alle mediagrupper – samt anden marketing rådgivning.
–Hos Domino’s Pizza har vi spændende planer for de kommende års udvikling i Danmark, og vi har derfor ønsket at etablere samarbejde med et professionelt mediabureau, udtaler Ricky van Overeem fra Domino’s Pizza.
–Domino’s Pizza er et stærkt brand som tænker utraditionelt og hurtigt. Vi glæder os til at være med til at udbygge Domino’s position i Danmark i de kommende år, udtaler Søren Mohr, Connections Director hos Vizeum Danmark A/S.
På verdensplan består Domino’s Pizza af 1.700 franchisetagere og 140.000 medarbejdere, hvilket er ensbetydende med i alt 8000 restauranter. I Danmark har Domino’s Pizza indtil videre 7 restauranter, som alle er ejet af det islandske selskab Futura HF og Ricky van Overeem. MSOL