PARIS: Det ligner endnu en smuk dag for dansk kommerciel kommunikation i Paris.

Robert Boisen & Likeminded og Anthon Berg er foran juryen sammen med svenske Naked Communications og SAB Miller. Her skal vinderen af interaktiv-kategoriens Food & Drink-finale findes.

De unge energiske folk i LBi Denmark er sejlet i finalen med Maersk (We are Maersk.com), hvor modstanderen er Porteur fra Sverige, der har skabt kommunikationen for sin egen frokost – døbt ”Porteur Lunch.” Og her er vi i den interaktive kategori, denne gang i Business Corporate.

AdPeople smukke arbejde for ”Livslinien” nåede ikke under hammeren i går i Public Interest-kategorien. Der var ganske enkelt for mange fremragende bidrag med særdeles høje bedømmelser, og derfor går ”finalen” om her til formiddag.

Og så bliver det dagen, hvor M2Films bus kører om kap med Deutsche Bahns ”Hard to Impress” i Transport & Tourism afdelingen af den helt store film-kategori. Dommerne er vilde med ”I am cool-sætningen”, der anden gang fik en flok kvindelige jury-medlemmer til at udbryde, mens de græd af grin: ”Jamen, de har da humor i Danmark.” Samme gruppe klappede, da filmen demonstrerede, hvor lang bussen faktisk er. Vi lader en fortolkning hvile. Det kan være, Jan P udvikler filosofien i film-bloggen neden for.

Ellers er fredagen holdepladsen, hvor kategori-vindere tildeles deres guld, Sølv eller bronze. Nogle kan være så gode, at de tildeles en Epiba D’Or, svarende til Grand Prix’er i andre award-shows.