Aftalen om, at statskontrollerede DONG Energy får nye ejere i form af investeringsbanken Goldman Sachs og pensionskasserne ATP og PFA, mod et indskud på 11 mia. kroner, ligger klar til underskrivelse.

Det skriver Berlingske.

Aftalen er på linje med den foreløbige aftaletekst.

Det betyder, at Goldman Sachs vil købe aktier for otte milliarder kroner og opnå en ejerandel på 19 procent, ATP vil købe for 2,2 milliarder kroner og sidde på fem procent af DONG, mens PFA vil købe aktier for 800 millioner kroner og komme til at eje to procent af energiselskabet.

Statens ejerandel i DONG reduceres til 60 procent, og på linje med de politiske aftaler vil staten indtil videre beholde den kontrollerende aktiemajoritet i selskabet.

Berlingske.dk