Social ansvarlighed er ikke kun noget, der gælder borgerne i et samfund. Også energiselskaber må stå til ansvar for, hvordan de vil leve op til samfundets krav om miljøforbedringer og bedre arbejdsmiljø. Eller hvordan de vil styre uden om korruption, når de bevæger sig ud på nye markeder, og undgå, at deres udenlandske leverandører sviner og rutter med ressourcerne.
Energiselskabet DONG Energy offentliggør torsdag sin første såkaldte ansvarlighedsrapport, der fortæller offentligheden om virksomhedens mål på disse områder i de kommende år. Rapporten skal lægge op til dialog med medarbejdere, kunder aktionærer, politikere og grønne organisationer, siger administrerende direktør Anders Eldrup, DONG Energy.
/ritzau/