Den danske energikæmpe Dong Energy vil have priserne ned på havvindmøller, og derfor lancerer selskabet en ny strategi, der skal nedbringe omkostningerne med sammenlagt 40 procent i løbet af de næste seks år.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Dong Energy vil ifølge avisen præsentere den nye plan onsdag på en global vindmesse i Frankfurt. Dongs topchef for vindmølledivisionen, Samuel Leupold, stiller strenge krav til vindbranchen.

– Denne strategi er vores måde at opnå 40 procent lavere omkostninger. Vi stiller krav til vores underleverandører om, at de skal levere besparelserne. Så må de gå til deres underleverandører for at sikre dette. Vi udfordrer dem, siger Samuel Leupold til Børsen.

Børsen