Hvem skulle nu have troet det. I årevis har det såkaldte internet været udråbt som avisernes kommende banemand. Vi kender alle forudsigelserne: Spaltevis af annoncer for både bolig, job og nye kærester vrimler ud på nettet – for derefter at efterlade aviserne halvnøgne, alene og forskræmte i den gamle offline-verden. Og se om det ikke er sandt: Hver eneste søndag
tager nettet tager for sig af rubrikkerne. Mange firmaer er holdt helt op med at søge efter programmører i aviserne – nørderne skal findes på nettet. Og det skal flere og flere af vi andre også. Den slags gør ondt på aviserne. Især de, der har vænnet sig til at leve godt af rubrikkerne.
Men lige så sandt er det, at nettet er en jungle, som er svær at finde rundt i. Det er ganske enkelt ikke så ligetil at hitte alle de nye smarte webpaladser. Så svært er det for dem at få kunderne til at finde vej, at en af landets store Venture Capitalister for nylig fortalte mig, at udgifter til markedføring nu udgør halvdelen af budgettet for nye netvirksomheder.
Og denne klummes pointe er, at de fleste af disse penge går til aviserne. Halleluja – nettet er stort, udbryder avisernes annonceafdelinger derfor i disse måneder, mens kurverne knejser højt over budgetmålene.
Der er mindst to gode grunde til at benytte offline-medier til at gøre opmærksom på webben. For det første er der langt flere avislæsere end netlæsere. Når man skal bygge en ny netbutik op er målgruppen jo ikke begrænset til folk med netadgang. Målgruppen skal findes blandt hele befolkningen. Hvis tilbudet er godt nok, skal de såmænd nok finde vej med tiden.
Den anden gode grund er, at avisannoncerne virker. Politiken har netop gennemført en undersøgelse af netavis-læsernes handel på nettet. Og endnu engang smiler avisernes annoncesælgere stort: Hele 33 procent har besøgt websteder efter at have fundet adressen i avisen. Derefter følger de, der har fundet adresser i fagblade (26 pct) og først derefter finder vi TV-reklamer som kun har foranlediget 22 pct. til at finde et websted. Og guderne skal vide at vi ellers har fået banket mange netadresser i hovedet via skærmen.
Aviserne selv er overraskede, men det burde ærligt talt ikke komme bag på os: Avisen har altid vidst, at det kræver litervis af tryksværte og endnu flere træer at etablere en ny mærkevare. Og så giver det jo sig selv, at jo flere mærker, der vil etablere sig på samme tid, jo mere papir kræves der. Det morsomme for en avismand er, at når vi taler nettet er papiret helt afgørende. For netadresser er ikke så lette at huske og kun de færreste sidder klar med pen og papir foran flimmeren. Avisannoncen har den unikke fordel, at man kan tage med ind til computeren. Hvor svært kan det være?