Jubii har indledt et samarbejde med onLibri.dk, Danmarks eneste gratisbogforlag, der betyder, at du nu på Jubii kan downloade bøger helt gratis. Der er bøger om alt fra privatøkonomi, have, vin og biler m.m. og alle bøgerne downloades nemt i PDF-format.
– Samarbejdet og de muligheder, der åbner sig, er revolutionerende for hele bogbranchen. Det er et eksempel på, hvordan teknologi og et ‘nyt’ medie som internettet byder ind på et nyt marked. Bøger vil naturligvis stadig trives i papirform, men nu er der også et alternativ i form af gratis online bøger, som måske er startskuddet til en stigende kommercialisering og mere innovativ bogbranche, siger Kristian Madsen direktør i onLibri.dk. MSOl