DR 1 går nu ud og brander sine værdier som værende: levende, tæt på, skandinavisk, intelligent og farverig. En designgruppe har de sidste 7 måneder arbejdet med kanalens nye design, der skal være med til at fastholde, samt tiltrække nye – og gerne unge seere.
– Vi har som grundlag for det nye look lavet en undersøgelse, hvor vi har spurgt folk om deres opfattelse af DR 1, og her fremstod vi som en ældre herre med et pænt men lidt kedeligt jakkesæt. Men vores programflade er rent faktisk tidssvarende, og vi vil også gerne opfattes som sådan, derfor har vi nu givet DR 1 nyt tøj på, siger DR 1’s programchef Lars Grarup, der er initiativtager til projektet.
Den kreative ledelse er varetaget af Nicolay Grønlund og han siger bl.a.:
– Fundamentet for projektet har været at reflektere DR 1’s identitet i det ny design. DRs overordnede værdier er troværdighed, alsidighed, mangfoldighed og uafhængighed. Vi har oversat de overordnede værdier til en række nøgleord, som ansporer til en visuel oplevelse. pia