Socialdemokraterne har udpeget den 50-årige journalist, forfatter og foredragsholder Trine Gregorius til Danmarks Radios bestyrelse. Det skriver dr.dk.
Hun afløser borgmester Finn Aaberg, som forlod bestyrelsen efter at han blev kritiseret i en revisionsrapport.
Trine Gregorius har i flere år været ansat i Danmarks Radio. Hun har været reporter på Radioavisen og vært på P3.
Senere kom hun til TV2, hvor hun blandt andet var en hårdtslående vært på programmerne ”Rigets tilstand” og “Rottweiler”.
I de senere år har Trine Gregorius arbejdet freelance med bl.a. foredrag.
– Med Trine Gregorius får DR et meget kompetent bestyrelsesmedlem, som kender DRs organisation indefra og samtidig har erfaring fra såvel TV 2 som et privat produktionsselskab. Det giver hende en stor mulighed for at bidrage positivt til DR’s udvikling, siger Socialdemokraternes kulturordfører Mogens Jensen ifølge dr.dk.
sit