Anden akt af prikkerunden i DR resulterede i går i fyringen af 71 medarbejdere. Mere end 60 af dem var ansat i DR Kultur og DR Musik, og det er især de kulturelle fageksperter, der er blevet sorteret fra. DR satser med andre ord på det brede, på generalisterne, mens specialisterne fyres. Medarbejderne er vrede over ledelsens håndtering af fyringerne og strejker i protest. Der var tale om den anden ud af i alt tre fyringsrunder – det samlede antal stillingsnedlæggelser er opgjort til 325 af DR-ledelsen. Sidste prikkerunde gennemføres i september, og her vil også medarbejderne i DR Nyheder blive berørt.

Politiken s13, JP Erhverv s 5