Først lød meldingen, at den skulle lukkes. Men nu har DR ændret mening og vil fortsat holde liv i den digitale radiokanal, hvor man, bl.a. på DAB-radioer, hele tiden kan hoppe ind og høre den seneste Radioavis.
Det skriver dagbladet Børsen.
Ifølge DR var den oprindelige plan om lukning en konsekvens af den store omlægning af DR’s kanaler, der kan høres via nettet, DAB-radio og mobil-apps.
Rent teknisk ligger nyhedskanalen i et frekvensområde, som ikke er DR’s, men derimod er afsat til kommerciel radio. Men efter at have fået en dispensation kan DR bruge den ledige kanal, indtil en kommerciel station måtte få brug for den, skriver Børsen.