Hvor må der sidde mediechefer rundt om i landet om bande Danmarks Radio langt væk. Netop som Berlingske, Politiken og de andre rødder så en mulighed for at tjene penge på nyhedsapplikationer til smartphones, lancerer DR nu en gratis af slagsen med nyheder, sport, regional-stof og tv-indslag fra DR-Update.
Derved kan det blive svært at forklare, hvorfor danskerne eksempelvis skal betale 12 kroner om måneden for Politikens applikation – plus 12 kroner for download.
– Med en app til nyheder giver vi endnu bedre adgang til vores indhold på dr.dk. Og lige præcis et samlet nyhedsoverblik i tekst, lyd og levende billeder er helt i centrum af brugernes ønsker – noget, som DR skal kunne tilbyde, siger Nicolai Porsbo, der er kanalchef for dr.dk i en pressemeddelelse.
Danske Dagblades Forening har tidligere klaget over TV2’s gratis applikation, fordi den ødelagde en oplagt forretningsmulighed.