Torsdagsprogrammerne starter den 20. januar klokken 22.00 med ‘Det ægte par’. Udsendelsen kigger kærligheden efter i sømmene, mens to eksperter udi parforhold regner sig frem til hvem af fire kærestekandidater, der er er den rigtige mage til aftenens hovedperson. Finder vi sammen med en partner, der ligner os eller vores modsætning?
Programmet afløses klokken 22.30 af ‘Humorakademiet’, hvor fire unge arbejdsløse over ti udsendelser står i lære som komiker hos skuespilleren Ole Thestrup. Herefter følger ti minutters ‘Aspen Delight’, der følger Luke Poulsens og Tanja Hellerups – alias Simon Jul Jørgensen fra ‘Banjos Likørstue’ – forsøg med at lære at stå på ski i det amerikanske sneparadis Aspen og ikke mindst deres afstikkere fra skiskolen.