– DR2 er ikke til diskussion, understreger Danmarks Radio’s TV-direktør Bjørn Erichsen. Satsningen, der i udgangen af august sidste år gav Danmarks Radio to TV-kanaler med forskellig profil, er nu efter en række mindre justeringer ved at finde sin egen form.
Danmarks Radio beskriver DR1 som “Vores kanal“ med programmer for de mange, mens DR2 beskrives som “Min kanal“ med mere nicheprægede og dybdeborende programmer. Forbilledet for delingen har DR taget fra BBC i England.
– Vi har for DR2 valgt et område for os selv væk fra den populistiske midte. Og det er vel opgaven for en public service-station, spørger Bjørn Erichsen retorisk. Han erkender dog, at seertallene alligevel ikke helt lever op til målsætningerne.
Målet var ved udgangen af 1997 at have en samlet seerandel på 31% for DR1 og DR2. Realistisk mener TV-direktøren, at tallet ved årsskiftet når 29%, hvoraf DR2 tegner sig for 3-4%. I dag ses DR2 ret konstant af kun 2% af seerne.
At DR vil være tilfreds med seertal på kun 3-4% skyldes, at TV-kanalen, der udelukkende sendes via satellit i dag, kun kan modtages af 65% af landets husstande – 48% af husstandene modtager via en form for kabel- eller fællesantenneanlæg, mens de resterende 17% benytter egen parabol.
Som en anden årsag til de ringe DR2-seertal giver Bjørn Erichsen, at TeleDanmark i deres kabelnet har placeret DR2 på kanalplads 29. Det – tror han – får mange til at zappe kanalerne igennem og vælge en kanal tidligere placeret end DR2. Realiteten er under alle omstændigheder, at DR2 har meget lave seertal.
– Sjovt nok beskyldes DR TV ofte for at gå efter den laveste fællesnævner i programmerne for at få højere seertal på sine programmer. Og det kan man da ikke sige vi gør med DR2, smiler TV-direktøren.

KURVEN ER KNæKKET
Men selv om målet på de 31% realistisk ikke vil nås i år, erklærer Bjørn Erichsen sig dog ganske tilfreds. DR’s samlede seertal i 1996 var nemlig 27%, så DR2 med den deraf følgende nye programlægning på to TV-kanaler har ændret ni års ubrudt nedgang i DR’s seerskare.
– Kurven er knækket, konstaterer Bjørn Erichsen tilfreds. Som en forklaring på, at hans optimistiske mål ikke blev nået i år giver TV-direktøren, at både TV 2 og TV3 har startet morgen-TV samt at begge kanaler sender både eftermiddag og nat, hvor DR TV satser på prime time fra kl. 17 til kl. 24. I det tidsrum tegner DR TV sig endda for 33% af TV-kigningen .
DR TV har dog ikke planer om at følge konkurrencen fra TV 2 og TV3 for at øge døgnets samlede seerandel.
– For det første betyder en udvidelse af sendetiden kun flere udgifter for os, mens vore konkurrenter på de kommercielle stationer ved en udvidelse af sendetiden også har mulighed for at øge indtægterne i takt med sendetiden.
– Og så vil en udvidelse af sendetiden betyde, at vi blot skal “smøre smørret ud på et stadig større brød“, forklarer TV-direktøren. Der er således ikke penge til at øge indkøb eller egenproduktion i takt med en udvidelse af den totale sendetid.
– De samlede 120.000 danskere, der ser morgen-TV vil vi ikke kæmpe om. Vi har jo radioen, der er et meget stærkt medie om morgenen.

TEKNIK-PROBLEMER
Fra starten havde DR2 problemer med lave seertal. Onde tunger kaldte den “Den hemmelige Kanal“. Det var bestemt heller ikke en nem opgave, DR TV havde stillet sig selv ved at være første public service-kanal, der kun kunne modtages fra satellit. I praksis sendes DR2 fra satellitpositionen 1 grad vest, hvor blandt andet også TV3 ligger. Forskellen på de to TV-kanaler er dog, at DR2 pr. lovgivning er en “must carry-kanal“ – det vil forenklet sige: En kanal som af kulturpolitiske grunde skal tilbydes alle husstande tilsluttet en form for kabel- eller fællesantenneanlæg. Så med loven blev mange antenneforeninger presset til en udvidelse, der inkluderede DR2.
TV3 var gået den lange – men måske nemmere vej: At lave nogle programmer, som en stor del af befolkningen ikke ville undvære. Og det skærpede naturligvis lysten til at finde ud af teknikken.
Også i dag har mange danske husstande – omkring 10% – problemer med teknikken, så DR2 kan komme på skærmen. Derfor tilbyder DR i samarbejde med en radio/TV-kæde at guide teknikken på plads per telefonen eller eventuelt sende en tekniker ud.
Selv om DR fra starten havde forberedt sig godt for at undgå tekniske problemer i hjemmene, har teknikken været et større problem end ventet.
– Et anden fejl, vi begik, var i programplanlægningen. Vi vidste DR2 var en tilvalgskanal, men målgruppeflowet havde vi ikke bygget godt nok op, fortæller Bjørn Erichsen.
– For eksempel kunne vi en aften sende et børne-/ungdomsprogram fulgt af Højlund, hvor vi så sluttede aftenen af med international fodbold. Nu planlægger vi med temaer, for at få seerne til at hænge på.
– Vi fandt også ud af, at seerne ikke kunne lide de flydende nyhedsresumeer mellem udsendelserne. Så nu har vi nyheder først og sidst på aftenen.
– Til gengæld blev vi engang beskyldt for populisme, fordi vi sendte en Eddie Murphy-kavalkade. Det var det imidlertid ikke. Vi havde på samme tidspunkt flere uger i forvejen sendt ungdomsfilm – blandt andet Ninja Turtles. Men Eddie Murphy gav mange reaktioner. Alle ville have DR2.
– Det understreger blot, at vi sagtens kan lave høje seertal, hvis det er det vi vil. Og det er det ikke!
– Vi er på DR2 tilfredse med et seertal på fx. 40.000 – og endda ned til 25.-30.000 – til en seks timers Wagner-aften. Operapublikummet er nemlig ikke større herhjemme. Vi kunne sagtens hente 400.000 seere med fx. amerikansk eller australsk underholdning.

VEKSLENDE TEMAER
– Lige så vigtig som markedsandel er imidlertid dækningen – hvor mange har set DR gennem en uge? Og her har vi pæne tal for DR TV på 75 – 85% af danskerne. Hvis dækningen skulle falde til fx. 50%, må man jo konstatere, at halvdelen af befolkningen ikke får noget for licensen. Og det er et klart tegn på manglende alsidighed.
– Derfor sørger vi også for i vores temalørdage at veksle meget, så vi når flest mulige: Det ene tema kunne være Wagner, mens vi så senere på året har en Elvis-aften. Resten af DR2-ugen ligger også meget fast med faste udsendelser på ugens dage.
Både lanceringen af DR2 og DR’s andre aktiviteter har stor bevågenhed fra pressen. Men det har Bjørn Erichsen vænnet sig til.
– At drive en TV-station er at drive en virksomhed i al offentlighed. Det er vilkårene som TV-direktør. Den ene dag ønsker vi jo pressen skal skrive om os og vore programmer – den næste dag ønsker vi det måske ikke, men kan så ikke slippe for det. Det er vilkårene. En enkelt eller to afskedigelser kan komme på forsiden af en avis. Ingen bemærker til sammenligning en afskedigelse fra fx. et ministerium.
Bjørn Erichsen synes tilfreds med sin rolle som chef og længes ikke tilbage, til dengang han selv producerede debatprogrammer.
– Ledelse er et full time job. Jeg er bekymret over chefer, der vil producere selv. Kreativiteten skal de lægge i lederarbejdet.
Bjørn Erichsen kan dog stadig “lugte savsmuldet i studierne“ og regner de indhøstede erfaringer fra dengang som uhyre vigtige i hans nuværende job.
Den fremtidige konkurrence mellem TV-kanalerne er DR TV-direktøren lidt usikker på. Han synes ikke meget tyder på, at den samlede flotte seerandel (efter europæiske normer) fra DR TV og TV 2 på 70% skulle dale. Han noterer sig dog, at TvDanmark med sin networking har fået en større markedsandel, men han er til gengæld noget usikker på, hvad det stærkt stigende antal digitale satellitkanaler vil betyde for fremtidens seertal.
– Jeg er glad for, at vi med DR2 har fred på kvalitetspladsen.
– Kort sagt er vores opgave ellers at lave det, de markedsstyrede kanaler ikke laver – samt lave det samme som de laver – blot bedre, slutter Bjørn Erichsen.