DR2 forsøger at nå ud en til en ny seergruppe med en programserie kaldet »Kriseknuserne«, der frem til jul skal give et indblik i erhvervslivets succeshistorier under den økonomiske afmatning. Fra 5. oktober kan seere følge med i serien, som følger succes-virksomheder, der alle hidtil har sejlet sikkert igennem krisens risikofyldte farvand. Og for kanalen er det forholdsvist nyt farvand, forklarer DR2-chef Arne Noktin.
– Vi forsøger her at inddrage nye seere. Målgruppen er DR2’s samfunds- og erhvervsinteresserede, og det er selvfølgelig også et ønske fra vores side om at betjene de moderne individorienterede individer. Det er en seergruppe, der er meget svær at fange for DR2, fordi vi er meget kultur- og faktaorienteret, siger Arne Notkin og tilføjer, at flertallet af kanalens seere derfor er de fællesskabsorienterede.
Business.dk