Virksomheden, der går under navnet DreamChild, har landet sin første kunde – legetøjsdistributøren K.E. Mathiasen.
DreamChild er en konsulentvirksomhed med fokus på børn. Virksomheden har base i København, men agerer på alle de fire nordiske markeder.
Legetøjsdistributøren K.E. Mathiasen har for nyligt har indgået et samarbejde med DreamChild omkring håndteringen af ét stort nordisk marketingbudget målrettet børnesegmentet.
– Vi er glade for vores samarbejde med DreamChild, fordi de er idérige. Ydermere oplever vi, at samarbejdet er med til at nedbringe vores omkostninger til markedsføring, siger Carsten Nielsen, salgs- og marketingchef hos K.E. Mathiasen.