Blandt de mange seriøse ansigter, oplæg, utallige foldere og papers, der sendtes i omløb til Børsens IT-Value konference i Bella center, gjorde de dygtige digitalister hos DIS/PLAY sig bemærket med en drille app.
De gemte ganske enkelt en lille dims, en iBeacon, rundt på de forskellige stande, hvorefter de høstede informationer fra folk, der gæstede standene. Guerilla-marketing kan man kalde det.
– Vi vil gerne samle permissions op og samtidig gøre det med et smil. Derfor satte vi iBeacons op for at høste data, og i den forstand kan du sige, at vi hijackede andres konference-stande, siger Thomas Sofienberg, Digital Director hos DIS/PLAY.
– Vi gør det naturligvis også for at gøre opmærksom på vores egen app, der er et virkelig effektivt værktøj til rigtig mange brancher. Den knytter de fysiske omgivelser sammen med menneskers adfærd og altså en app, der læser alle data ind til gavn for virksomhedernes salgs- og marketing-afdelinger.
Pernod Ricard tror på det
App’en er allerede solgt til Pernod Ricard Danmark, men andre virksomheder kigger seriøst på den nye teknologi. Alle steder, hvor forbrugere er i flertal i forhold til sælgerne, kan denne nye teknologi anvendes.
Når fx bilforhandlere har 200 kunder inde i butikken en søndag, og der er 5-6 sælgere på arbejde, vil app’en samle kundernes vandring forbi og tidsforbrug foran bilerne op.
I den efterfølgende uge kan sælgerne så analysere data og se, hvilke biler den pågældende kunde brugte mest tid ved. Det rationaliserer samtalen i det efterfølgende opkald betydeligt.
Det er naturligvis ikke nok at downloade en app og installere iBeacon-teknologien. Hele kunderejsen skal tænkes med ind i data-høsten og den efterfølgende kommunikation via CRM-systemet eller via telefonen.
Tjek selv app’en ud her.