Billeder har det svært på internettet. Udover at skulle fungere i en dårlig opløsning, sætter størrelsen på skærmen sine naturlige begrænsninger. Udviklingen i billedbrug på internettet har dermed været begrænset af teknikken og de forbindelser, som brugerne havde. Da teknikken er gået stærkt i de seneste år, har det medført at mange hjemmesider stadig bliver skabt ud fra de gamle dogmer om, hvad der er brugervenligt, og inden for de dogmer er der ikke tænkt meget over billedbrug.
Ifølge Troels Bentsen, webdesigner og uddannet billedjournalist, er der kun ganske få medier, som har formået at tænke billederne ind på en ny og tidssvarende måde.
– Folk har ikke fundet nogle nye konventioner, der kan tage over for de stan dardopbygninger, som vi ellers ser. Man kunne godt ønske sig, at virksomheder og medier brugte billeder og fotos på en lidt mere kreativ måde. Der bliver brugt masser af penge på flotte dyre reklamer, hvor billeder fungerer som blikfang, mens det på nettet virker som om man nogle gange lige frem har nedprioriteret brugen af billeder, siger han.
Ifølge Troels Bentsen hænger webudvinkling fast i nogle gamle dogmer om hvad der er brugervenligt og godt design. Tanker som er flere år gamle.
– Vi har udviklet os som brugere i de par år og teknikken har også udviklet sig.
Selvfølgelig skal det være brugervenligt, men man kunne godt udfordre dogmerne og de gamle ideer noget mere, siger Troels Bentsen, der som eksempel nævner, at man godt kunne bruge flere og større billeder og generelt give billeder mere plads på hjemmesiden. I stedet for at bruge tekst som henvisning kan man også med fordel bruge billeder.
– Men man bør også tænke i nye baner hvad angår billedformater, og måske beskære billederne anderledes end man gør i trykte medier, så de passer bedre til skærmens begrænsede layout flade. Generelt skal man tænke på, at billeder skal kommunikere et klart budskab, og gerne klarere på nettet end i andre medier, fordi den typiske netbruger ofte har travlt, og hurtigt klikker væk, hvis ikke brugerne finder det, de leder efter. Billeder på nettet skal selvfølgelig stadig være spændende og fortælle gode historier. Man siger, at et billede kan sige mere end tusinde ord, og det gælder også på nettet, siger han.

Boks


Fem gode råd om billedbrug på nettet


1. Brug flere billeder

2. Brug billedfriser

3. Brug billeder som henvisninger i stedet for tekst

4. Brug alternative billedformater

5. Hav altid et godt grund materiale

Billedtekster

http://www.colorsmagazine.com
http://www.pixelsurgeon.com
http://www.viceland.com/issues/v11n9/htdocs/index.php
http://www.playmusicmagazine.com/