Sidste år løb Sunrise’s arbejde for Skoda med hæderen som Danmarks mest effektive reklamekampagne i konkurrencen om Advertising Effectivenes Award. Spørgsmålet er, hvem det skal være i år. Prisen uddeles 14. november og Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) har netop åbnet for tilmelding. Men bureauerne skal være hurtige til at beslutte sig, for deadline er allerede d. 1. juni. Casene skal så være afleveret inden 4. september.
Prisen blev indstiftet i 2000 og i de første år blev den uddelt hvert andet år, men nu sker det hvert år.
Både tv og print kampagner samt outdoor, radio og direct marketing kampagner kan tilmeldes – så længe effekten kan dokumenteres.
Kampagnerne skal være publiceret inden for de seneste 2 år før tilmeldingsdatoen, men kan godt have været påbegyndt tidligere. Det er altså muligt at tilmelde kampagner, der har kørt før maj 2004 bare de også har kørt efter maj 2004. fin