DRRBs Videncenter på internettet bliver nu introduceret i en ny version med et online magasin, som bringer artikler, kommentarer og debatindlæg fra reklamen og dens omegne. Baggrunden er, at medlemmerne i stigende grad efterspørger brancheforeningens indsats i forbindelse med udvikling og udveksling af faglig viden.
– Det er et af vores primære formål at arbejde fremadrettet for de vidensmæssige vækstbetingelser i branchen. I den forbindelse tror vi, det er vigtigt, at vi til stadighed kan og vil debattere vores fag og vores løsninger, konstruktivt og åbent. At udvikle klare faglige holdninger og at udveksle dem med andre er det, der fører til ny viden og holdbare ideer – for det enkelte bureau og for branchen som helhed, siger DRRBs direktør, Bjørn Karsholt.
I forbindelse med lanceringen af de nye site bliver DRRBs nyhedsbrev Forkant elektronisk og udkommer fremover hver uge med friske branchenyheder direkte i mailboksen hos DRRB-bureauernes medarbejdere.