Kulturordfører i Venstre Michael Aastrup Jensen mener, at DR med DR3 gradbøjer licensbegrebet i jagten på unge seere i en sådan grad, at kanalens indhold lige så godt kunne være sendt på en kommerciel tv-kanal.
I et debatindlæg i Berlingske kritiserer han bl.a. det kommende program, hvor DR3 har kuppet nogle af de største reality-stjerner som ”Ulven Peter” til kanalen.
– DR’s kompetence er ikke at lave plat underholdning, det er DR faktisk ikke specielt dygtig til, heldigvis. DR er dygtig til at lave public service. Og det skal de blive ved med. Til gengæld skal de ikke kaste sig ind i projekter, hvor seertal, reality og amerikanske serier er det eneste, der er på plakaten, for så er vi kommet alt for langt væk fra public service, og så er der reelt ingen grund til, at DR fortsat skal være licensbetalt, skriver han i indlægget.
Berlingske/epn.dk