23 bureauer var tilmeldt DSB-licitationen, 9 bureauer blev drøftet igennem, og hos DSB har man nu udvalgt de tre bureauer, der skal konkurrere om hele DSB-budgettet (både S-tog og Intercity).
– Vi har i vores udvælgelse selvfølgelig lagt vægt på stor viden om transportmarkedet, siger koncernmarketingchef Christian Bjerring fra DSB, der endnu ikke kan udtale sig om, hvor mange bureauer det skal være. – Vi søger enten et fullservice bureau eller en konstellation af bureauer, tilføjer han.
Selve udvælgelsen vil finde sted i ultimo marts. pia