DSB’s blad, Ud & Se, er uforvarende blevet trukket ind i en plagiatsag, som foreløbig har kostet den faste klummeskribent, radioværten Uffe Stenstrop, sit bijob på bladet, skriver Børsen.
Og når DSB i øjeblikket afventer et eventuelt erstatningskrav fra den amerikanske Pulitzer-vinder, Dave Barry, skyldes det, at Barrys artikler i flere tilfælde er blevet brugt mere end almindelig flittigt af Stenstrop, når han skulle skrive sin månedlige klumme til Ud & Se.